Fritidshus i skov — Fritidshuse i Nordjylland
    Alle projekter

    Fritidshus i skov

    Fritidshuse · Nordjylland

    LokationNordjylland
    Bygherreprivat
    Størrelse175 m²
    År2019
    StatusSkitseprojekt

    Om projektet

    “Huset i naturen & Naturen i huset. Lange sigtelinjer med mulighed for at nyde udsigten, naturen, vejret, stjernehimlen og dyrelivet hele tiden.” ”Multirummet skal være rummet med mange muligheder. Terrasse når det regner. Skygge når solen brænder. Her kan vi være, når vi er mange. Her kan man lege og arbejde. Her kan man lave større hobby projekter. Og hvem ved. Måske der engang kan være plads til at gå og arbejde på den gamle veteranbil.” Citat bygherre. Huset skal opføres på en 5.330m2 stor grund syd for Råbjerg Mile. Ankomsten sker fra den sydliggende vej. Terrænet stiger svagt fra syd mod nord på grunden, som er tæt beplantet med høje nåletræer. Huset er et længehus med gavlene mod øst og vest. Sedumtag, sortmalet træbeklædning og træ/aluvinduer og -døre udgør husets enkle materialer kombineret med støbte betonterrasser, som omkranser hele huset. Ved udvalgte døre og skydedøre er monteret store skodder som kan skydes for husets glaspartier. Skodder som vil give skygge og værne om huset. Indvendigt har huset ligeledes betongulve. Væggene beklædes med bejdsede krydsfinérsplader og lofter med Troldtekt samt lister.

    Billeder fra projektet

    LBB3

    Cookies

    Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse og analysere brugen af siden. Læs mere i vores privatlivspolitik.