
Fritidshuset med de gamle grantræer tæt på Vesterhavet
Fritidshuse · Nordjylland
Om projektet
Bebyggelsen på 150m2 består af to huse, der er forbundet via en entré med indgang fra vest. Der er desuden garage med depot. Projektet blev opført på en 3.161 m2 stor grund højt beliggende over klitlandskabet ved Vesterhavet. Ankomsten til grunden sker fra nord, og husene er placeret i en vinkel, som åbner sig mod syd og vest. De to huse – hvoraf det ene kaldes anneks/gæstehus – vil primært være i brug, når hele familien er samlet, og når blot et par stykker er på ferie, tages kun det nordlige hus i brug. Husenes materialer er sort pap tag, varmebehandlet træbeklædning og træ/aluvinduer og -døre. Disse enkle materialer udgør husets helhed med støbte betonterrasser mod vest. Indvendigt er væggene beklædt med birkefinerede krydsfinerplader og lofterne med Troldtekt samt lister. Udendørs er der varierende zoner til dovne dase, til ude bad og til varmen i saunaen. Ude zonerne er fint omkranset af de gamle nåletræer, som bygherre heldigvis valgte, at de skulle forblive og give grunden karakter.
