Hjørring Rådhus Rumdesign — Design i Hjørring
    Alle projekter

    Hjørring Rådhus Rumdesign

    Design · Hjørring

    LokationHjørring
    BygherreHjørring Kommune
    Størrelse1. præmie i arkitektkonkurrence
    År2013
    StatusOpført
    EntreprenørKrogh Andersen ↗
    FotografLBB3

    Om projektet

    Det nye 15.000 m2 store Hjørring Rådhus kommer ikke blot til at rumme hundredvis af ansatte fra hele Kommunen – men også Byrådet og alle kommunens borgere. Derfor har vi på LBB3 udviklet et samlet greb for indretning, farvesætning og grafisk udsmykning, der rammer bredt og formår at repræsentere kommunen som en helhed. For husets rum betyder det, at der er skabt lyse og åbne rum, indrettet med et nøje udvalgt inventar med fokus på kvalitet, funktionalitet og et skønt arbejdsmiljø. Ud over gode arbejdspladser i traditionel forstand, er huset indrettet med komfortable lounge-møbler og blød belysning, caféborde med høje barstole og områder med højryggede sofaer. På den måde imødekommer indretningen ikke blot behovet for at arbejde foran en skærm, men skaber optimale rammer for eksempelvis fordybelse og sparring. Den samme grad af alsidighed gør sig gældende i husets mange mødelokaler, der varierer i både størrelse, indretning og placering i huset – for en jobsamtale, et afdelingsmøde og en borgersamtale kræver selvsagt vidt forskellige rammer.

    Billeder fra projektet

    LBB3

    Cookies

    Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse og analysere brugen af siden. Læs mere i vores privatlivspolitik.