KORNETS HUS
    Alle projekter

    KORNETS HUS

    ·

    BygherreEjendomsfonden Kornets Hus
    År2017
    Status2. plads Konkurrenceprojekt: marts 2017

    Om projektet

    I de åbne naturområder uden for vores byer er der tradition for at bygge vores huse som langhuse – eller længehuse. Disse længer kan sammensættes på forskellig vis, alt efter behov, eksempelvis 3 og 4-længede enheder. Én af kvaliteterne ved at sætte længerne sammen er, at der opstår mellemrum og gårdrum, der kan danne ramme om udendørs aktiviteter og funktioner i læ for de herskende vinde. På samme vis er KORNETS HUS sammensat af 4 længer. Længerne har forskellige længde og bredde, alt efter de funktioner de indeholder. Længerne mod øst og vest har størst længde og de to nord/syd gående længer er placeret ind imellem. Ved denne disponering opstår 2 gårdrum – ét gårdrum der er lukket på alle fire sider – og ét der åbner sig op mod syd. Arealet der omgiver KORNETS HUS er inddelt i enheder på 2x2meter – svarende til paracellerne med forskellige konsorter. Stier og opholdsarealer har derimod sin egen ”rytme” og forløb. Vi forestiller os at der én sæson er sået én bestemt kornsort i ét område, næste sæson er samme korsort placeret et helt andet sted og måske i et større areal – på denne måde er stiforløbet det samme, men oplevelsen en helt anden. Dette ”modulnet” er ligeledes ført ind i bygningerne og vil være retningsgivende for eksempelvis de felter betongulvene støbes i.

    Billeder fra projektet

    LBB3

    Cookies

    Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse og analysere brugen af siden. Læs mere i vores privatlivspolitik.